Jeg sad forleden og skulle til at sende nyhedsbrev ud til en af de større lister jeg har med over 10.000 modtagere.
Normalt bruger jeg mailchimp, da jeg synes det har nogle ret fede skabeloner man kan bruge samtidigt med at jeg er helt vild med deres stastistikker, hvor man f.eks kan se hvor mange, der har klikket på de links der er i nyhedsbrevet, hvilke links de har trykket på, hvor mange der rent faktisk har åbnet nyhedbrevet og meget andet nyttigt.
MailChimp findes i en gratis version, hvor jeg mener man kan sende op til 12.000 nyhedsbreve ud / måned til max 2.000 modtagere.
Herefter stiger prisen for deres service alt efter hvor mange modtagere man vil sende til og med en liste på omkring 12.000, som den jeg havde, så kom det til at koste lidt over 1.200,.- kr for at sende ét nyhedsbrev ud til mine modtagere.
Herefter gik jeg lidt på jagt efter alternativer til MailChimp, da jeg mente at det måtte kunne gøres noget billigere. Jeg kom i denne forbindelse forbi http://www.campaignmonitor.com/ som jeg ved, der er en del andre danske online folk, der bruger, men her var prisen ca . 600 kr for en modtager liste på samme størrelse.
Lige inden jeg var ved at overgive mig og vælge at betale det, det kostede, så faldt jeg over et indlæg, hvor en online gut, havde fundet på en løsning, der kostede 59$ som en engangbetaling og herefter kan man via Amazon SES (mail service) sende op til 10.000 mails pr. dag uden at betale en krone ekstra udover de 59$ som man har betalt for dette stykke software.
Softwaren til at sende nyhedsbreve ud med hedder Sendy
Med Sendy kan man som sagt sende nyhedsbreve ud 100 x billige end med de normale services som nævnt ovenover. Det er også det slogan de bruger på deres hjemmeside, nemlig, ”Send newsletters 100x cheaper via Amazon SES”, hvilket er mail service som Amazon tilbyder ganske gratis.
Nu tænker du nok ”ja ja, men hvad så me statistikker og alt det andet man går glip af?”, det var i hvert fald den første tanke der strejfede mig, da jeg læste denne guide…
Det tog mig ikke mange minutter at beslutte mig for, at denne metode uden tvivl var et forsøg værd, så jeg hoppede ind forbi Sendy og købte deres software.
For at man kan bruge Sendy , så kræver det at man kan hoste den et sted, altså har et webhotel.
Der er ikke de store krav til webhotellet andet end man skal kunne oprette en database (hvilket man f.eks kan ved Meebox´ webhoteller) og derefter indtaste disse database oplysninger ind til en fil via notepad for til sidst at uploade det hele til webhotellet og installere softwaren – lidt ligesom når man uploader og installere WordPress faktisk.
Nem og overskuelig admin
Når det er blevet installeret på webhotellet, så skal man til at sætte det hele op, så det snakker korrekt sammen med Amazon SES.
Deres vejledning er rigtig god og holder man tungen lige i munden, så kan man godt gennemfører det hele på under 1 time og herefter har man hele systemet sat op, hvor man kan udsende nyhedsbreve ud til 10.000 modtagere pr. dag!
Når man skal udsende et nyhedsbrev, så er der godt nok ikke nogle skabeloner som man kender det fra f.eks MailChimp, men man kan i stedet for finde en fed HTML template og bruge denne.
Der er en god tekst editor med i admin delen til at rette og redigere i nyhedsbrevet og man har selvfælgelig mulighed for at sende test mails inden man sender ud til hele ens liste.
Når kampagnen så er sat op og man har fået udsendt nyhedsbrevet, så kan man efterfølgende følge med i statistikkerne, hvor man f.eks kan se i hvilke lande nyhedsbrevet er blevet åbnet, hvor mange der er blevet åbnet, hvor mange der er bounced, hvor mange kliks der har været på links og hvilke links der er blevet klikket på og meget andet – ligesom man kender det fra f.eks MailChimp.
Jeg har nu brugt denne metode i 1 måneds tid og jeg er fuldt ud tilfreds med det resultat jeg får ud af det og glad for at jeg ikke skal betale over 1.000 kr her gang jeg skal sende nyhedsbrev ud til nogle af de store lister jeg har på 5.000 til 15.000 modtagere.