Da vi her hos Move Marketing er specialister i SEO og arbejder med det størstedelen af vores arbejdsdag, er det helt naturligt for os konstant at finde på nye metoder, der kan hjælpe vores kunders hjemmesider eller webshops med at konvertere endnu bedre. Vi har mange års erfaring på området og ved hvad der virker.
En af de metoder, der virkelig udmærker sig som værende særdeles effektiv, er animationsvideoer. Hjemmesider med en animationsvideo, der kort fortæller hvem man er og hvad man kan tilbyde de besøgende, konverterer markant bedre end hjemmesider uden.
Dette skyldes at de besøgende får en god og tryg fornemmelse omkring jeres virksomhed og det produkt i tilbyder.
Tallene lyver ikke – en animationsvideo er bare bedre
Konverteringsraten er et parameter, som langt de fleste hjemmesider og webshops konstant prøver at forbedre. Nogle mener at dette gøres bedst med en masse tekst, billeder og flotte call-to-action knapper.
Det er hurtigere og billigere, men det er ikke særlig effektivt og man skiller sig sjældent ud fra konkurrenterne på den måde. De besøgende beslutter sig på få sekunder for, hvad de synes om din hjemmeside og om de kunne finde på at handle hos dig, så din præsentation er altafgørende for din konvertering.
Ved at investere i en animationsvideo får du ifølge 52% af marketingbranchen den bedste ROI (afkast på din investering), mens 93% af eksperterne i branchen anvender video i deres online marketing. Det er der ikke noget at sige til de gør, for inden vi går ud af 2017, vurderes det, at 74% af al trafik på internettet vil være video.
Tallene taler sit tydelige sprog: en animationsvideo er vejen frem, hvis du vil have en høj konvertering og ønsker at skille dig ud fra dine konkurrenter. Du kan evt. se mere i videoen herunder:
*FORSIDEVIDEO FRA ANIMATION.MU*
Du kan sagtens få høj kvalitet til en rigtig god pris
Prisen på en animationsvideo skræmmer rigtig mange mindre virksomheder væk, da sådan en video nemt koster mere end 20.000 kr. for 60 sekunder. Det tager cirka 1 time at producere 1 sekund af en animationsvideo, hvilket skruer prisen gevaldigt op, hvis man skal have håndtegnet sine karakterer af en dansk designer.
Det er et rigtig stort beløb, især for en mindre virksomhed eller webshop på nettet.
Dette betyder desværre, at der er en del der vælger den “billige løsning”, hvor figurerne allerede er tegnet og brugt af andre virksomheder, for på denne måde at få det billigere. Ved at vælge den mulighed risikerer man at komme til at ligne alle de andre videoer på nettet, og man betaler stadig et højt beløb for et genbrugsprodukt. 2/3 af de besøgende ser mere end 75% af animationsvideoen, så et discountprodukt vil nemt kunne resultere i et tabt salg. Sådan behøver det heldigvis ikke at være.
I takt med at marketingbranchen har fået øjnene op for, hvor effektive animationsvideoer er, har flere og flere producenter indtaget markedet, hvilket har gjort, at selv små virksomheder nu kan få lavet en individuel animationsvideo af høj kvalitet til en rigtig god pris.
Kigger man ud over Danmarks grænser, kan man få en unik og specialdesignet animationsvideo til mellem 10- og 12.000 kr., hvilket er markant billigere, end det man kan få i Danmark. Til den pris er det vores klare anbefaling, at man får lavet en animationsvideo, da den hurtigt er tjent ind igen, i form af en højere konvertering og mersalg.