Det kan måske lyde for godt til at være sandt – men det er det ikke. Du kan sagtens få en rigtig god placering i søgemaskinerne med en gratis hjemmeside. Det er nemlig ikke prisen på hjemmesiden, der som udgangspunkt giver en god placering. Det er SEO.
Guide: Lav en gratis hjemmeside
Ved at følge ovenstående guide, kan du hurtigt og nemt få oprettet en gratis hjemmeside. At oprette hjemmesiden og begynde at lægge indhold på den er den nemme del af dét at være hjemmesideejer. Næste skridt er at få nogen til at læse eller kigge på det, du har lagt på hjemmesiden. Det er den svære del.
Gode placeringer kræver SEO
Din hjemmeside kommer automatisk i søgemaskinerne efter nogle dage, men typisk med en så dårlig placering, at du knap selv kan finde den (uden at søge direkte på dit domænenavn, hvilket andre folk sjældent gør).
At komme frem i søgemaskinerne på bedre placeringer kræver SEO – og her kan du få brug for hjælp. SEO betyder søgemaskineoptimering, og kort fortalt afspejler det at optimere din hjemmeside til søgemaskiner, herunder især Google, som er mest brugt i Danmark. Søgemaskinernes opgave er at give brugerne de bedste forslag på det, de søger på. Derfor har de en række kriterier.
Gode placeringer kræver f.eks.
- Mobilversion af hjemmesiden
- En vis mængde indhold på hjemmesiden
- Relevante og søgemaskineoptimerede tekster
- Intern og ekstern linkbuilding
- SSL Certifikat = HTTPS
Ovenstående er kun et udpluk, men det er meget fornuftige steder at starte. Den hurtige løsning er at betale dig fra SEO. Ved at finde et vellidt SEO-firma er du sikker på, at din hjemmeside hurtigt kravler til tops. Har du ikke travlt, kan du selv nørde med det, men vær forberedt på, at det ikke er nemt, og at det kan tage rigtig lang tid.
Mobilversion af hjemmesiden
Sørg for at vælge et design til din gratis hjemmeside, som har en dertilhørende mobilversion. Både fordi mange kigger på hjemmesider og læser blogs fra mobilen, men også fordi det hjælper til en bedre placering i søgemaskinerne.
Indhold på hjemmesiden
Søgemaskinerne kigger på dit indhold, når de vælger din placering. Indholdet skal både være relevant og søgemaskineoptimeret. Det første har du helt sikkert styr på; det andet kan være lidt sværere.
At søgemaskineoptimere teksterne betyder, at teksterne dels har en vis længde (gerne over 500 ord pr. tekst), og at de søgeord, du gerne vil findes på, indgår i teksterne (på en naturlig måde). Har du en blog, der handler om bæredygtighed, skal du beslutte, hvilke ord, sætninger eller spørgsmål, som du gerne vil findes på. Det kan f.eks. være:
- Hvad er bæredygtighed?
- Bæredygtighed inspiration
- Bæredygtig livsstil
Du kan tænke over, hvad du selv ville søge på, spørge dine venner eller lave en søgeordsanalyse via et online værktøj til formålet. Disse ord skal indgå i dine tekster.
Intern og ekstern linkbuilding
Linkbuilding betyder at bygge links, og det skaber trafik. Intern linkbuilding er links på din egen hjemmeside mellem dine egne undersider. Ekstern linkbuilding er links til din hjemmeside fra andres hjemmesider – og omvendt.
Den første del er nem nok. Du kan hurtigt lave henvisninger mellem dine egne undersider, blogindlæg og artikler. Den anden del er en hel videnskab i sig selv, og det kræver enten et rigtig godt netværk eller betaling for at få placeret links hos andre hjemmesider (helst hjemmesider med gode placeringer og mange læsere).