Når en faktura forbliver ubetalt, og de venlige påmindelser ignoreres, står mange virksomheder over for det uundgåeligt næste skridt: inkasso. Men med beslutningen om at eskalere inddrivelsen følger et centralt spørgsmål: Hvad koster inkasso?
Svaret er ikke et enkelt tal. “Inkasso priser” er et komplekst system af gebyrer, salærer, renter og omkostninger, der er nøje reguleret af dansk lovgivning.
Hvem der i sidste ende betaler regningen – kreditor (virksomheden) eller debitor (kunden) – afhænger af, om processen følges korrekt, og om debitor overhovedet er i stand til at betale.
Den grundlæggende regel i dansk ret er, at kreditor skal holdes “skadesløs”. Det betyder, at den, der skylder penge, også skal dække de rimelige og relevante omkostninger, der er forbundet med at inddrive gælden.
For at forstå de reelle omkostninger er det nødvendigt at skille hele processen ad, fra den første rykker til en eventuel sag i fogedretten.
Hovedprincippet: Debitor Betaler (Hvis Reglerne Følges)
Inkassoloven og Renteloven er designet til at beskytte kreditor mod tab. Derfor er de fleste omkostninger, der opstår i en inkassoproces, noget, der kan pålægges debitor. Dette gælder:
- Rykkergebyrer
- Eventuelt kompensationsgebyr (kun B2B)
- Morarenter
- Inkassosalær (den primære inkassoomkostning)
- Retsafgifter og sagsomkostninger ved retslig inddrivelse
Forudsætningen for, at debitor skal betale disse omkostninger, er dog, at kreditor (eller dennes inkassopartner) overholder alle spillets regler. Dette inkluderer at overholde 10-dages-frister, udsende et gyldigt inkassovarsel og til enhver tid udvise “god inkassoskik”.
Hvis kreditor begår fejl – for eksempel sender sagen til inkasso, selvom debitor har gjort en berettiget indsigelse – kan kreditor miste retten til at opkræve omkostningerne og kan i værste fald selv ende med at skulle betale dem.
Den største risiko for kreditor er dog debitors betalingsevne. Hvis debitor er insolvent, gået konkurs eller på anden måde er ude af stand til at betale (en “dårlig betaler”), ender kreditor ikke alene med at tabe den oprindelige gæld (hovedstolen), men ofte også med at hæfte for de retsafgifter, der er betalt i forsøget på at inddrive gælden.
Priserne Før Inkasso: Rykkerprocessen
Inden en sag overhovedet må kaldes “inkasso”, løber der typisk en række omkostninger på i selve rykkerforløbet.
Rykkergebyrer
Renteloven sætter klare grænser for rykkergebyrer.
- Maksimalt 100 kr. pr. rykker: Uanset om du kalder det et “administrationsgebyr” eller “rykkergebyr”, er loftet 100 kr. (inkl. moms).
- Maksimalt 3 gebyrbelagte rykkere: Kreditor må sende alle de rykkere, de ønsker, men kan kun opkræve et gebyr for de første tre.
- Mindst 10 dages interval: Der skal gå mindst 10 dage mellem hver rykker, man opkræver et gebyr for.
Inkassovarsel (Påkravsgebyr)
Inden sagen sendes til inkasso, skal der sendes et inkassovarsel med 10 dages betalingsfrist (jf. Inkassolovens §10). For udsendelsen af dette lovpligtige varsel må kreditor også opkræve et gebyr på 100 kr. Dette gebyr kaldes ofte et “påkravsgebyr” og tæller ud over de tre almindelige rykkergebyrer.
I praksis kan en korrekt rykkerprocedure altså pålægge debitor op til (3 x 100 kr.) + 100 kr. = 400 kr. i gebyrer, før selve inkassosalæret begynder at løbe.
Kompensationsgebyr (Kun B2B)
Når kreditor er en virksomhed, og debitor også er en virksomhed (B2B-handel), giver loven adgang til et særligt værktøj: et fast kompensationsgebyr på 310 kr.
Dette gebyr er tænkt som en kompensation for de interne ressourcer, kreditor bruger på at håndtere den forsinkede betaling.
- Det kan opkræves, så snart betalingen er forsinket (efter forfaldsdatoen).
- Det kan opkræves ud over rykkergebyrer og renter.
- Det må ikke opkræves over for private forbrugere.
Morarenter
Ud over gebyrerne har kreditor ret til at tilskrive morarenter fra forfaldsdatoen. Renten er fastsat i Renteloven som Nationalbankens officielle udlånsrente (referencerenten) plus et fast tillæg på 8%. Dette kaldes “procesrenten“. Renterne er ikke en “pris”, men en lovbestemt kompensation for, at kreditor har måttet undvære sine penge.
Prisen for Selve Inkassoen (Udenretlig Inkasso)
Når 10-dages-fristen i inkassovarslet er udløbet, starter den “udenretlige inkasso”. Det er her, et inkassobureau eller en advokat typisk overtager sagen.
Dette er også her, det egentlige inkassosalær kommer i spil.
Hvad Koster Inkasso for Kreditor?
For virksomheden (kreditor) afhænger prisen af den aftale, de har med deres inkassopartner. De mest almindelige modeller er:
- No Cure, No Pay (Provisionsbaseret): Dette er den mest udbredte model. Kreditor betaler ikke noget for at få oprettet sagen. Inkassobureauet “lever af” de salærer og gebyrer, de lovligt kan opkræve hos debitor. Kreditor modtager sin fulde hovedstol (den oprindelige gæld) og eventuelt sine tilskrevne renter.
- No Cure, No Pay (Procentdel): En variant, hvor inkassobureauet tager en procentdel (f.eks. 10-15%) af det samlede inddrevne beløb – inklusive hovedstolen. Dette er mindre almindeligt for simple fakturakrav.
- Abonnement: Kreditor betaler en fast årlig eller månedlig pris til inkassobureauet for at håndtere et ubegrænset (eller aftalt) antal sager. Dette giver forudsigelighed i omkostningerne for kreditor.
- Egeninkasso: Virksomheden håndterer selv inkassoprocessen. Den direkte pris er nul, men de skjulte omkostninger er de medarbejdertimer, der bruges på administration, breve, telefonopkald og overholdelse af den komplekse lovgivning. Fordelen er, at virksomheden selv kan opkræve og beholde inkassosalæret fra debitor.
Hvad Koster Inkasso for Debitor? (Salærtrappen)
For debitor er prisen ikke et valg – den er et lovkrav. Prisen (salæret) for den udenretlige inkasso er reguleret i “Bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger”.
Salæret er bestemt af gældens størrelse (hovedstolen) på det tidspunkt, sagen overdrages til inkasso. Taksterne (pr. 2024) følger en “salærtrappe”, som sætter et maksimum for, hvad bureauet må opkræve:
| Gældens Størrelse (Hovedstol) | Maksimalt Inkassosalær |
| Op til 1.000 kr. | 600 kr. |
| 1.001 – 2.500 kr. | 900 kr. |
| 2.501 – 5.000 kr. | 1.200 kr. |
| 5.001 – 10.000 kr. | 1.500 kr. |
| 10.001 – 25.000 kr. | 2.100 kr. |
| 25.001 – 50.000 kr. | 2.700 kr. |
| 50.001 – 100.000 kr. | 3.600 kr. |
| 100.001 – 250.000 kr. | 5.250 kr. |
| 250.001 – 500.000 kr. | 8.250 kr. |
| Over 500.000 kr. | 15.000 kr. |
Dette salær dækker hele inkassobureauets arbejde i den udenretlige fase – uanset om de sender ét eller ti breve.
Særlige Gebyrer: Afdragsordninger og Udenlandske Sager
- Gebyr for Afdragsordning: Hvis debitor ikke kan betale det fulde beløb på én gang og indgår en afdragsordning, må inkassobureauet opkræve et særskilt gebyr for at administrere denne ordning. Dette gebyr er også reguleret og har et loft, der afhænger af aftalens længde.
- Gæld i Udlandet: Hvis debitor bor i udlandet, gælder de danske salærtrapper ikke. Her må inkassobureauet opkræve “rimelige og nødvendige” omkostninger, hvilket ofte er væsentligt højere på grund af kompleksiteten.
Prisen for Retslig Inkasso: Når Fogedretten Involveres
Hvis debitor fortsat nægter at betale trods henvendelser fra inkassobureauet, er næste skridt retslig inkasso – typisk Fogedretten. Dette medfører nye, separate omkostninger, som også pålægges debitor.
Betalingspåkrav (Den Forenklede Proces)
For ubestridte pengekrav (som en ubetalt faktura) anvender man typisk en forenklet proces kaldet et “betalingspåkrav”.
- Retsafgift: For at starte sagen i Fogedretten skal kreditor (eller dennes advokat) betale en retsafgift til staten.
- For krav under 100.000 kr. er retsafgiften 750 kr.
- Inkassosalær (Retslig): Ud over retsafgiften tilskrives et yderligere, standardiseret salær for arbejdet med at udarbejde og indsende betalingspåkravet. Størrelsen afhænger af gældens størrelse.
Hvis debitor betaler, efter betalingspåkravet er sendt, skal debitor dække både retsafgiften og det retslige salær.
Hvis debitor ikke betaler og heller ikke gør indsigelse, får kreditor Fogedrettens “dom” for kravet (kaldet “anden-påtegning”). Dette giver kreditor ret til at foretage udlæg.
Møde i Fogedretten (Udlæg)
Hvis kreditor har en dom, kan de indkalde debitor til et møde i Fogedretten for at få “udlæg” (sikkerhed) i debitors værdier (f.eks. bil, hus eller bankkonto).
Dette koster yderligere omkostninger:
- Retsafgift: Der skal igen betales retsafgift for at afholde fogedmødet (typisk 300 kr. eller mere, afhængigt af sagens art).
- Mødesalær: Hvis kreditors advokat eller inkassopartner møder op i retten, tilskrives et “mødesalær”, som debitor skal betale.
Prisen for retslig inkasso er altså ikke et fast beløb, men en eskalering af omkostninger, som debitor hæfter for. Kreditor lægger dog ofte ud for retsafgifterne og løber risikoen for at tabe disse penge, hvis debitor viser sig at være insolvent.